Vælg en side

Velkommen til
Sport Event Syd

forside-logo

Sport Event Syd – Mere sport til hele Sønderjylland

Informationer om Sport Event Syd

Events og arrangementer

Sport Event Syd har i sin korte levetid gennemført flere aktiviteter i Sønderjylland.

Den store og gennegående aktivitet, er det traditionsrige DHL Stafetten Sønderjylland, som foreningen fik trukket til Sønderjylland i 2015.

Af andre arrangementer kan nævnes:

TV2 på tour
PostNord Danmark Rundt
Urban Skills

Business Challenge

BUSINESS CHALLENGE
– Sønderjyllands aktive erhvervsnetværk.

I 2018 bydes Sønderjyllands Erhvervsliv op til dans på stor og lille klinge med BUSINESS CHALLENGE Cykling. Cykelnetværket er for private- og offentlige topledere og ejerledere, der søger udfordringer og udvikling – både personligt og professionelt.

BUSINESS CHALLENGE er et erhvervsnetværk, der har fysisk aktivitet som omdrejningspunkt.

Uanset hvilket cykelmæssigt niveau, du har, kan du være med.

Er du klar til at tage hul på strabadserne? Vi mødes i træningscenteret, på landeveje og i netværket for at komme i storform, udvikle os socialt og skabe ny forretning.

Sønderjysk erhvervsliv finder formen sammen

BUSINESS CHALLENGE Cykling er et målrettet netværk for private- og offentlige topledere og ejerledere – kombineret med intensiv træning i ni måneder. Træningen kulminerer med en netværkstur sydpå til en spændende cykeldestination, hvor der køres daglige etaper og netværkes intenst. Netværket er professionelt faciliteret af Sport Event Syd.

Uanset hvilket cykelmæssigt niveau, du har, kan du være med

Det er for dig der har cyklet i mange år og for dig der skal ud og købe racercykel og træningstøj og lære det fra bunden. Hvis man kunne tænke sig cykling som sport, er BUSINESS CHALLENGE Cykling et perfekt sted at starte.

Der er plads til alle og vi indretter træning og ture, så der køres i et tempo, hvor alle erhvervsledere med en travl hverdag kan være med.

Hvis du aldrig har cyklet før, skal du vide, at det er en fantastisk motionsform. Du oplever masser af natur og kommer i dit livs form uden at belaste led for hårdt. Vi lægger stor vægt på at få nye ind i gruppen – især hvis du aldrig har siddet på en racer før.

Bliv sund, glad og skab forretning

I evalueringen af lignende forløb andre steder siger 96,4% af alle deltagere, at de har fået stort eller rigtigt stort sundhedsmæssigt udbytte af at være med i netværket. Og 93% har fået et stort eller meget stort socialt udbytte af timerne på cykel. Endelig har over halvdelen fået stort eller meget stort forretningsmæssigt udbytte.

Så hvis du vil i bedre form, hygge dig i et uformelt netværk og skabe en bedre forretning, er det nu, du skal pumpe cyklen!

Er du medlem af en af de nævnte erhvervsnetværk eller SønderjyskErhvervsklub koster BUSINESS CHALLENGE 2018, 16.900,- (for ikke medlemmer 18.400,-) og inkluderer:

  • Træning i ni måneder.
  • Lørdagstræning med udgangspunkt i en at netværkets virksomheder
  • Minimum tre netværksmøder med eksterne indlægsholdere
  • Styrketræning fra januar til marts.
  • Landevejstræning fra april til september. Ugentligt en hverdag 17.30-19.00 og lørdag 08.00-12-00
  • 2 sæt Cykeltøj inkl. firmalogo
  • Tur til en spændende cykeldestination. Rejsen inkl. ophold er med i prisen (ekskl. cykelleje)
  • Turen bliver fire dage i september – onsdag/søndag – så du kun er væk fra din arbejdsplads i 3 dage

BUSINESS CHALLENGE udbydes i samarbejde med:

Aabenraa Erhvervsforening
Haderslev Erhvervsråd
Tønder Erhvervsråd
SønderjyskErhvervsklub

Målet er, at deltagerne kommer fra hele Sønderjylland. Lørdagstræningen har udgangspunkt i deltagernes virksomheder. Vi kommer derfor til at cykle i hele landsdelen.

Det praktiske:

Træning i ni måneder.

Fra januar til marts:

  • Styrketræning en hverdagsaften i ugen, enten i Sønderborg eller Aabenraa.
  • Mulighed for fælles Mountainbike/Citybike træning lørdag formiddag.

Fra april til september:

  • Ugentlig fællestræning på landevejen i Sønderborg eller Aabenraa. Træningen er på en hverdag fra 17.30-19.00 og om lørdag 08.00-12-00.
  • Til lørdagstræningen mødes vi i en at netværkets virksomheder og spiser morgenmad sammen inden dagen træning.
  • Minimum tre netværksmøder med eksterne indlægsholdere.

Til efteråret 2018 går turen til en spændende cykeldestination (fire dage – onsdag/søndag – så du kun er væk fra din arbejdsplads i 3 dage), Det bliver en fantastisk tur. Mildt vejr, og masser af udfordrende terræn for alle.

Holdene afhænger af tilmelding. Er der basis for og ønske om det, kan der oprettes rene kvinde- og herrehold.

Interesseret?

Kontakt Per Hussmann på perhussmann@me.com eller på 2042 1959 for deltagelse eller hvis du har spørgsmål.

Tilmelding til Business Challenge netværket eller infomødet, senest d. 8. januar.

Der afholdes infomøde i hhv. Aabenraa og Sønderborg hhv. den 9. og 11. januar.

Det med småt:

Sport Event Syd er forening, hvis formål er: – ved idræt, events og andet kulturelt virke, at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel. Sport Event Syd arbejder med arrangementer og events der er med til sætte landsdelen på landkortet og styrke landsdelens brand og image og der igennem være med til, at understøtte virksomheders tiltræknings – og fastholdelsespolitik. Sport Event Syd organiserer bl.a. den årlige event ”DHL Stafetten Sønderjylland”.

Det fremgår af vedtægterne, at foreningen er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. Midler og eventuelle overskud ved foreningens arrangementer anvendes til foreningens eget formål, herunder støtte til andre tilsvarende foreninger med et formål foreneligt med foreningens formål.

Netværk er samlingspunktet og Business Challenge ses ikke som en pendant til Team Rynkeby, Cykelnerven o.lign. Business Challenge vil, som udgangspunkt, ikke opsøge offentlig profilering og mediedækning.

Link til Business Challenge – hvis du vil dele det med dit netværk

Presse

Sønderjyske foreninger tjente over 80.000 kr. på DHL-hjælp

Sport Event Syd har delt over 80.000 kr. ud til de foreninger, der hjalp med alle de praktiske opgaver ved årets DHL Stafet Sønderjylland. Det er win-win for både foreningerne og de deltagende virksomheder, påpeger arrangøren.

Havde det ikke været for en kæmpe frivillig indsats, var DHL Stafetten Sønderjylland ikke blevet til den store succes, som eventen blev igen i år med over 5500 deltagere.

– Jeg er utrolig glad for både de mange frivillige enkeltpersoner, der har givet et nap med, men også at der er flere og flere foreninger, der har set værdien i at tjene en skilling til klubkassen ved at hjælpe med diverse opgaver, siger event manager Per Hussmann fra Sport Event Syd, der arrangerer DHL Stafetten Sønderjylland.

I alt har omkring en snes sønderjyske foreninger og klubber lagt mange hundrede timers arbejde og tjent over 80.000 kr. til deres foreningsaktiviteter.

– Det er selvfølgelig en god mulighed for den enkelte forening. Men det er også en fordel for især de mange store virksomheder, der deltager i DHL Stafetten Sønderjylland, siger Per Hussmann.

– Når virksomhederne deltager i en event som DHL Stafetten Sønderjylland, støtter de via deres deltagergebyr indirekte alle de sønderjyske foreninger, der bidrager med deres hjælp. I Sport Event Syd kanaliserer vi sådan set bare de indirekte sponsorater tilbage til foreningslivet i Sønderjylland, forklarer Per Hussmann.

Råd til fiskerejser og instrumenter

Blandt de foreninger, der har tjent penge til klubkassen ved at hjælpe til med opsætning og nedtagning af telte og uddeling af madpakker er Aabenraa Sportsfiskerforening.

– Forældrene i vores juniorafdeling har været meget aktive for at samle penge ind, så vores juniorer kan komme ud at rejse og opleve nyt fiskevand. Sidste år tjente vi 12.000 kr. ved at hjælpe til med DHL Stafetten Sønderjylland. Det var et rigtigt godt tilskud til vores fiskerejse til Norge i år, fortæller Lars Madsen, kasserer i Aabenraa Sportsfiskerforening.

– Det er en hyggelig oplevelse at være hjælper til DHL Stafetten Sønderjylland. Det giver både internt sammenhold i vores forening, men det giver også et godt netværk, fordi vi jo lærer andre foreninger bedre at kende, siger Lars Madsen.

I Den Sønderjyske Gardes Støtteklub var det første år, man deltog i hjælpearbejdet til DHL Stafetten Sønderjylland. Men bestemt ikke sidste gang, forsikrer formand for støtteklubben, Lene Christensen.

– Det er en dyr hobby at være garder. Vi skal bruge penge til både udlandsrejser, uniformer og instrumenter. Derfor var det en god måde at tjene penge til garden på – og samtidig styrke fællesskabsfølelsen, siger Lene Christensen.

Event manager fra Sport Event Syd, Per Hussmann håber, at endnu flere foreninger fra hele landsdelen vil melde sig som hjælpere næste år.

FAKTA

Foreninger og klubber der hjalp til og tjente penge ved DHL Stafetten Sønderjylland:

  • Den Sønderjyske Gardes Støtteklub
  • Bov IF
  • Haderslev IF
  • Rødekro IF
  • Hostrup Ungdomsforening
  • Løjt IF
  • Rødekro Cykle Club
  • Foreningen af Aktive Frivillige
  • AaIG
  • Aabenraa Ultimate Club
  • Aabenraa Rideklub
  • Aabenraa Bold Klub
  • Apenrader Ruderverein
  • Aabenraa Friskole
  • Aabenraa Bokseklub
  • Aabenraa Sportsfiskerforening
  • Aabenraa Folkedansere
  • Aabenraa Bordtennis Klub
  • Med flere..

 

Kontakt og forretningsudvalg
Adresse

Sport Event Syd
Lindbjerg 22
DK-6200 Aabenraa
CVR-nr.: 36 22 06 51

Eventmanager Per Hussmann
E-Mail: perhussmann@me.com
Mobil: 20 42 19 59

Forretningsudvalg

Claus Guldager, formand
Line Meldgaard
Arne Terp-Nielsen
Henning Danielsen Dam
Jesper Fogtmann

 

Formål

Det fremgår af vedtægterne, at foreningen er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. Foreningens formål er ved idræt, events og andet kulturelt virke, at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.

Midler og eventuelle overskud ved foreningens arrangementer anvendes til foreningens eget formål, herunder støtte til andre tilsvarende foreninger med et formål foreneligt med foreningens formål.

Beslutning om uddeling af foreningens midler træffes af forretningsudvalget.

Samarbejdspartnere